Husqvarna service, support og forretningsløsninger

Hos Husqvarna kan du altid forvente et serviceminded og kyndigt personale, som yder service, support og forretningsløsninger i verdensklasse tilpasset dig. På den måde kan vi tilbyde et problemfrit ejerskab med maksimal oppetid.

Det betyder, at du kan fokusere på din egen forretning, dine kunder og dit personale. Med en alsidig leverandør og langvarig servicepartner som Husqvarna får du ét kontaktpunkt for alt dit udstyr. Kort sagt, du får alt ét sted.

“Husqvarna yder god service. Vi føler os sikre ved at bruge deres maskiner, da vi ved, at hvis noget går galt, er hjælpen blot et telefonopkald væk”


Jimmy Johansson, Göteborgs Rivsteam, Göteborg, Sverige

Eksperter til din rådighed

Hos vores kunde- og servicecentre møder du uddannet og meget kompetent personale, der er eksperter i dine maskiner. Når du samtidig vælger os som din langvarige servicepartner, kan du se frem til at få en enkelt, dedikeret servicekontakt til alt dit Husqvarna udstyr.

Globalt servicenetværk

Husqvarna tilbyder et globalt servicenetværk med en stærk lokal tilstedeværelse. Har du brug for et diamantværktøj, nyt udstyr, teknisk service eller ekspertbistand, er vores serviceteam blot et telefonopkald væk.

Løsningsorienteret tankegang

Vi gør alt for at finde løsninger, der hjælper dig til at få arbejdet udført. Det kan være at sende servicebiler ud til hastereparationer, etablering af en lagerbeholdning af reservedele og diamantværktøjer på arbejdspladsen eller tilbud om praktiske værktøjer til overvågning af udstyrets ydeevne.

Effektivitet og grundighed

For at kunne tilbyde hurtig og korrekt service og reparation i vores servicecentre har vi udviklet en moderne, avanceret proces, som anvender den nyeste teknologi. Dette er en hjørnesten i vores målsætning om at give dig den bedst mulige serviceoplevelse i vores forretningssamarbejde.

“Jeg er aldrig blevet skuffet over den service, jeg har fået af Husqvarna”


Lance Larson, ejer Edmonton Concrete Cutting, Edmonton, Canada

Undgå bekymringer om reparationsomkostninger og uforudset nedetid

Den bedste måde at undgå produktionsforstyrrelser på er at få dit udstyr efterset regelmæssigt af professionelle med den rette viden og de rigtige reservedele og værktøjer. Ved at følge ordningen i dit udstyrs serviceplan kan du opdage eventuelle fejlkilder og udskifte slidte dele, før de forårsager problemer.
Derudover kan vi hjælpe dig med at sikre, at dit udstyr altid er opdateret med de nyeste software- og hardwareopdateringer. Alle forebyggende serviceopgaver kan planlægges på en måde, så de minimerer forstyrrelser i din produktion.

Du kan foretage daglige kontroller

Daglige eftersyn og andre mindre serviceopgaver kan du klare selv. Hvis din virksomhed har eget værksted, kan vores serviceteam komme forbi og oplære dine medarbejdere i de grundlæggende færdigheder.

Lad eksperterne gøre resten

Særligt avancerede serviceopgaver og reparationer må hellere videregives til særligt uddannede Husqvarna teknikere. Mange af vores kunder, professionelle brugere og udlejningsvirksomheder vælger at outsource al teknisk service til deres lokale Husqvarna servicecenter.
Optimal ydeevne handler udelukkende om samspillet mellem dig, maskinen og alle dens dele. Vores maskindele er konstrueret med omtanke og grundigt testet, så de giver holdbarhed, effektivitet og lave omkostninger på lang sigt.
I sidste ende spiller både reservedelene og tilgængeligheden vigtige roller i minimeringen af nedetid. Derfor anvender vores servicecentre kun originale Husqvarna reservedele til service og reparationer.